Hos Klærke Hostel finder du 11 store værelser, hvoraf to af værelserne er med eget toilet og bad. For de resterende værelser gælder, at 1 x toilet/bad er tilgængelig for hvert 2 værelse. Dvs. ved leje af minimum 2 værelser er du derfor garanteret ikke at skulle dele toilet/bad med andre gæster end dem fra de eget selskab.
Alle værelser indeholder en dobbeltseng og 1-2 enkeltsenge. Der er derfor gode muligheder for at en familie med far, mor og børn kan opholde sig på samme værelse.
I 7 af vore værelser er de ekstra senge placeret på en hems. Hemsen indbyder til en hyggelig lege- og sovekrog for børn. Voksne kan dog også sove på hemsene uden problem.
I tilknytning til 4 af værelserne findes et 50 m2 stort køkkenalrum med et fuldt udstyret køkken og spisepladser for op til 26 personer.
I tilknytning til yderligere 3 værelser findes et 25 m2 stort køkkenalrum. Også her, er køkken fuldt udstyret og med spiseplads for op til 12 personer.
Madlavning og spisning under Jeres ophold bliver derfor ikke et problem uanset om I er få personer eller en større gruppe mennesker.